Hele min krop sidder og døser.
Fandt en Heineken i mit køleskab fra en fest i Torsdags og tænkte.. tjoeh.
Den gjorde mig trættere og sidder bare og kigger... tror ikke engang jeg tænker.
Lytter bare til sangen. Igen.. og igen.
Der er en bestemt person jeg tænker på.
Som jeg ikke kan få tankerne væk fra.
En person hvor man tænker... Hvad skal jeg tænke.
Det er godt nok meget at tænke.
Og tror det gør mig rastløs.
Ved godt det er svært at forklare, og tror heller ikke det er til at forklare.
Måske er det ikke engang den person jeg tænker der gør mig rastløs.
Måske.. er det hele verdenen jeg tænker på, som en person.
Det er en ekstremt verden vi lever i.
Kan jeg vel godt konstatere, uden nogle bliver sure.
Det er virkelig sent lige nu, så der kommer ikke noget relevant ud af denne blog.
Men.. bliver ved med at føle at der mangler noget.
Og tror også godt jeg ved hvad det er.
Men alligevel vil jeg ikke indrømme det.
Eller også er der ikke noget at indrømme.
.. det kan også være at jeg er bange for at indrømme det.
Kender i det? ...
