Ægte jul uden træ?

For nogle år siden holdte min far og jeg, jul alene.
Det var utraditionelt med hakkebøffer, whiskey og guitar spilleri.
Alligevel var det en af de bedste juleaftener jeg nogensinde har haft.

Som barn plejede jeg at have mareridt om at folk glemte December.
Det var forfærdelige drømme hvor der ikke var nogen julekalender eller noget julepynt nogen som helst steder.
I år er det så mig der har glemt december.
Er åbenbart blevet for voksen til at hænge mig i ting som julestemning og højtidsfanatisme. (det virkede som et sejt ord, ejer ikke en ordbog)

Alle holder jul, alle snakker om jul, der er jul over det hele. Det som sådan hyggeligt nok, men hvor fanden blev december af?
Det føltes som i går at jeg vågnede op til 1. December og julen lige var eksploderet,
Nåede ikke at blinke med øjnene, og nu er det så åbenbart juleaften i morgen.

Men denne December har også været mærkelig. Regnvejr og afsindigt dårlige tv-julekalendre.
Hvor fanden er Bamses Julerejse og Krummernes Jul?
Hvad sker der for luderludvig og julemanden? Hvem har besat tv2 og givet dem lov til at sende det lort?

I protest for manglende julestemning og skuffende utroværdigt juleskuespil, har jeg åbnet den sidste låge
i min julekalender.
God Jul under alle omstændigheder.
Bare fordi fjernsynet ikke kan finde ud af at holde jul, så kan vi andre jo godt hygge os.

Børneorm, ja tak

I foråret skulle vi skrive et eventyr til vores dansklærer.
Min blev desværre dumpet og skulle skrives om inden jeg blev færdig.
... det forstår jeg ikke rigtigt. Den havde alle præmisserne for at være et eventyr.
Nu kan i selv læse intro'en...

Kong Børneorm
af Jesper Ilmer Petersen

Der var engang en Konge og en Dronning. Kongen var en dreven mand. Hans navn var Flemming. Valdemar Flemming.
Det var et navn han var glad for og stolt af som en konge. Dronningen derimod havde valgt at kalde sig Kirsten.
“Du kan da ikke hedde Kirsten, Kirsten. Det er da ikke særlig royalt!” Sagde Flemming tit.
Men Kirsten var ligeglad. Kirsten hed Kirsten og det hed hun fordi hun havde valgt at hedde det. Det var hendes eget valg. Færdig, finale. Sagde hun tit.
Tiltrods for deres genstridigheder med navnekonflikter og dårlig sex havde de det fint nok. De boede på et stort slot med masser af guld og diamanter.
Begge havde de det fint med at de ikke kunne avle børn.
”Det larmer og så skal vi til at finde på flere navne.” Sagde Valdemar tit når han sad i hans drømmeseng og spiste dyrelægens natmad.
”Hvem har brug for børn? Vi har ædelstene!” sagde Kirsten og kluklo.
Deres dagligdag gik ud på at spise og råbe deres eget navn højt.
”Valdemar! Valdemar! Valdemar Flemming!” råbte Valdemar Flemming.
”Kirsten, Kirsten, Kirsten!” råbte Kirsten så det gav genlyd og salen rungede.
En dag da Kirsten lå og sov var Valdemar stået op for at løbe ned i det royale klæderum for at prøve Kirstens tøj. Det holdte han meget af.
Men så skete det at der kom et svigende krampejag i den royale endetarm.
Det føltes som 10 vilde heste der trampede Kong Valdemars inderste indre.
”Hvad sker der!” råbte Valdemar og tudbrølede hele vejen ud til det royale pissoir.
Han løftede kjolen op og kiggede på sin egen numse i spejlet.
En lille hvid slange-agtig børneorm kiggede ud. Den var hæslig som en Djævel og hvid som et lagen.
”Jeg er hæslig som en djævel og hvid som et lagen.” sagde børneormen.
”Åh gud, er du komme for at spise mig?” spurgte Valdemar.
”Ja, når du engang bliver gammel og dør, så vil jeg æde din rådne krop og blive udødeliggjort. Men i resten af dit miserable liv skal du tjene mig, og gøre hvad jeg siger. Du er nu min tjener. Og jeg er din konge. Min navn vil blive kendt over alle bjerge. Kong Børneorm!” råbte Kong Børneorm.
”Valdemar Flemming!” jublede Valdemar.

Må man grine til begravelser?

Humor er universelt. Den fungerer bedst hvis den er uforberedt. Hjernen griner som en forsvarsmekanisme, for at neutralisere et "chok".
Men det kan slet ikke forklares rigtigt, ligesom hvis du forklare det sjove i en joke, så er den ikke sjov mere. Og en joke er heller ikke lige så sjov hvis du hører den flere gange.
Ej heller er en joke ikke sjov, hvis den leveres forkert. Og i mange tilfælde, selvom det er en rigtig konstrueret joke, så er den simpelthen bare ikke sjov.

Jeg er holdt op med at nævne at jeg tager til open mikes og optræder. Hvis nogen hører om sådan noget, vil de fleste straks teste mig i at sige noget sjovt. Eller fortælle en joke.
Problemet er, at sige noget sjovt på kommando, tit heller ikke er sjovt. Andre mennesker der ved hvad jeg laver, men som ikke kan lide mig, kan finde på at angribe så snart jeg begynder at snakke.
"Hvorfor prøver du altid at siger noget sjovt?" - Det prøver jeg heller ikke. Jeg ville ønske at jeg prøvede, jeg ville ønske at jeg havde noget sjovt at sige.
Men humor kan sjældent tvinges frem, den opstår tit uventet. Og uønsket.

Var inde og se Hunger Games 2 i Søndags. Min ven prøvede at åbne og spise et stykke rittersport i stilhed.
Det lyder ikke sjovt... men jeg kunne ikke få vejret af grin. Mine mavemuskler blødte næsten. Og den fremmede dame til venstre for mig, rykkede sig lidt væk.

Til min bedstefars begravelse begyndte jeg at grine fordi en mand satte sig højlydt i en stol med en kæmpe prut. Var ikke særlig gammel, men forstod at det var et meget forkert tidspunkt at grine...

...og så alligevel. Min bedstefar var en meget underholdende mand. Der rakte tunge af mig og hældte juleøl i sin risengrød.
Han ville da bare blive glad hvis der var latter og godt humør, død eller levende. Det var jo ikke ham jeg grinte af.
Jeg grinte af en prut. Prutter er sjove. Om det er til en fest eller en begravelse. Don't judge farts.

Shots eller ingen sex ...

Jeg forstår ikke mennesker der mener at penge er magt. Og at eje mere end andre, gør en vigtigere.
Er ikke vokset op i en særlig rig familie, men heller ikke en ludfattig familie.
Fik aldrig det nyeste nye, men heller aldrig det ældste af det ældste og det var aftensmad hver dag.
Har bare erfaret mig at nogen mennesker er vokset op med et dankort i fissen og tror at alt drejer sig om at vise man har penge.

Hvis jeg møder en meget pæn pige i byen, som viser interesse, tænker jeg ikke; "Hende skal jeg give en masse dyre drinks".
Var for nylig ude og danse, da en lettere overvægtig dame vader hen til mig og siger; "Du danser godt, hvis du giver shots".
For det første havde jeg ingen intentioner om at poppe hendes kønskrans, nogensinde.
For det andet er det ufatteligt potensdræbende hvis fremmede kvinder (uanset udseende) forventer at jeg giver dem shots før de syntes at jeg danser godt.
...og for det tredje dansede jeg fantastisk.

Hvis jeg havde rigtig mange penge og betalte for andre menneskers opmærksomhed, ville jeg inderst inde føle mig ret ensom.

Kvinde død i Big Brother

Der er rigtig mange mennesker i fjernsynet der irriterer mig.
Ved godt at jeg har snakket om reality tv et par gange før, men IQ'en i et rum falder virkelig drastisk hver gang jeg hører en random forkælet pige fra et reality program, snakke om hendes meninger og holdninger. Flere og flere dumme mennesker får lov at komme i tv så vi kan grine af dem... men jeg griner ikke længere. Jeg græder.

Det er ikke fordi det skal lyde ironisk, men føler mig langt mere beriget og informeret når jeg ser Morten & Peter dokumentarer, end når jeg ved et uheld slår over på Kongerne af (random provins by med bræk i gaderne).
Elsker de udviklingshæmmede. Flere programmer med dem. Bliver virkelig glad af deres simple livssyn og ekstreme optimisme på tilværelsen.

Hvorimod en "normal" person i et reality program for det meste bare slynger lort og pis ud af alle huller. Hvad er problemet med mennesker? Hvorfor skal de melde sig til programmer - så hele Danmark kan glo på dem imens de snakker om deres egen kedelige tilværelse og skændes med de andre ligeså uoplyste flokdyr?

Melder mig sgu til Big Brother. Igen.

Gravide Børn

"Når en pingvin finder en mage, bliver de sammen resten af livet. Vil du være min pingvin?"
Det er rigtig cheesy scorereplik fra internettet som ingen mennesker kunne finde på at bruge, uden et ironisk glimt i øjet.
Vi er bare ikke pingviner, vi er mere den slags dyr der bare skal have en mage, sikre artens overlevelse, og så måske videre.
Statistikker viser også at mennesker har mere potentiale til utroskab - under graviditet.

Kærlighed er virkelig et stort mysterie... det giver kun mening på film, når de levet lykkeligt til deres dages ende.
Det er så uhyre sjældent at mennesker bliver sammen hele livet. Og mennesker der bliver sammen hele livet,
hader for det meste hinanden, men er for dovne til at rejse fra sofaen og komme videre.

Men kan alligevel ikke benægte, at det er den mest fantastiske følelse i verdenen at være nyforelsket.
Hvis jeg "bare" har puttet med en sød person, kan jeg leve højt på det i flere dage.
Det udløser en mental tryghed, som ikke bliver frigivet på samme måde ved en bamse eller en kæreste lavet af reservesengetøjet.
Måske tror vi på kærlighed, fordi det er trygt. Ligesom Religion... og regnbueis.

Unormal Missionærstilling

Jeg vil ikke sige at jeg er normal - og alligevel er jeg pisse normal, der er mange normale mennesker der ikke vil indrømme at de er normale.
Men hvor går grænsen? Hvornår kan man tillade sig at skille sig ud fra mængden, uden alle de andre følger trop?
Og hvem har lyst til at være den kedelige og normale der er godt tilfreds med den middelmådige Villa, volvo, vovse drøm?

Det kan være svært at svømme i mod strømmen, hvis hele strømmen bare svømmer med.
Hvis vi tilsammen var en kæmpe flok sardiner - ville det være virkelig svært at finde en sardin der slet ikke var ligesom de andre.
Du kan ikke bare tage dit tøj omvendt på og sige "Så, nu er jeg sgu tosset og unormal."

Vi er alle unormale på hver vores måde, og det er normalt.
Men vi har også forskellige roller på arbejdspladsen, i hjemmet og i byen.
Nogle er de sjove, nogle er de stille og nogle tror de er Ryan Gosling.
Uanset hvad du vælger at bruge dit liv på, er du nok ikke den eneste der har valgt det.

... og heldigvis for det. For det må da godt nok være ensomt, at være oprigtigt unormal.

For meget chokolade, kan dræbe

Vi er meget jaloux anlagte pattedyr der ikke kan onde hinanden noget.
Når vi ser et forelsket par der ikke kan holde med at kissemisse, bliver vi irriterede.
En meget succesfuld person med taletid i medierne, kan vi af en eller anden grund hade, selvom vi ikke kender ham/hende.

Det går mig på at jeg kan opleve "jalousi" følelsen, hvis en meget gode ven opnår noget som jeg også gerne vil opnå.
Vi har et naturligt behov for mad, vand, sex og søvn. Det er det eneste vi skal bruge... sådan... hovedet.
Men fordi det er så let tilgængeligt begynder vi at blive grådige - og vil have flere ting. Ting vi slet ikke har brug for.

Vi vil have, og vi vil have, og vi vil have mere end det. Penge, opmærksomhed og kun de blå M&M's.
Der findes så mange ego-dyrkende, metroseksuelle mennesker der går rundt og føler at de ikke har ting nok.
Jeg kan selv bruge en masse ting, og en større lejlighed, pointerer bare at det kan pointeres.

Men prøver nok også lidt at nå frem til at vi faktisk ikke rigtigt behøver mere end det vi har.
Det er okay at være middelmådig. Det er helt okay ikke at være 112% perfekt.
Mange mål i livet er slet ikke mål... det er pynt på målet. For målet har vi opnået; Vi er i live.

Reality stjerne kørt ned af ambulance

Du bliver kendt hvis du gør, viser eller siger noget som folk husker.
Vi har alle noget unikt at byde på, vi kan alle sammen et eller andet. Vi er ALLE spændende.
Problemet er bare at nogen bliver kendt uden at lave at andet end at ligge i en pool, drikke sig stiv, knalde og være snotdum.

Det er forkasteligt at nogen mennesker sætter sig fast i hovedet på en, ved blot at stå i et reality program og snakke om sig selv.
Andre kommer i fjernsynet hvis de kan noget, som faktisk er interessant. Eller har store bryster.
I mens de her mennesker, glædeligt, frivilligt lader indespærre i et stort kameraovervåget hus i 3 måneder. For at blive gloet på.
Det er det reality er... ukendte "normale" danskere, der bliver... gloet på. Vi glemmer dem faktisk. Medmindre de lige er ekstra ordinært dumme.

Og så får de lov til at være med i mere reality.
Gustav, Sidney Lee, Amalie, Knaldperlen og Fissan eksistere udelukkende, fordi vi har tændt vores fjernsyn og grint af dem. AF dem. Ikke med dem.
Min reality potentielle "veninde", vil gerne være en kendt sanger. Hendes begrundelse er "Så kan jeg gøre noget godt for dyrene".
Hvis du gerne vil gøre noget godt for dyrene, så meld dig ind i WSPA, bliv vegetar og flyt ud i en skov.
Der er større chance for at du når at hjælpe mange flere dyr i dit liv, hvis du lige fokuserer på det i stedet, og lader brusehovedet på dit badeværelse være den eneste mikrofon du nogensinde skråler i.

Byt børn for iPhones

Jeg er måske det eneste menneske på hele kloden der stadig er i besiddelse af en telefon med ægte fysiske knapper.
Har bare aldrig følt at jeg manglede en overfølsom skærm der kun virkede hvis man gnubbede den de rigtige steder. Selv computere er gået over til "touch-screen".
Det er egentlig fint nok, har bare ikke selv helt lært det endnu, men folk får stadig en middelalderchok når de ser et "ungt" menneske med en gammel sony erricson og et tastatur der ikke forsvinder når skærmen er slukket.

Noget af det værste ved at være "ude i kulden" og ikke eje en iPhone, er at folk til tider slet ikke er til at komme i kontakt med, mere end et par minutter af gangen. Jeg kan sidde og vise en god ven et virkelig hysterisk morsomt klip på Youtube, og de er tit meget korte, og i mens det står på kigger han slet ikke, han sidder med hans iPhone og stener 9gag, tjekker Facebook eller leger med en ny App han har installeret. Hvem af os er den asociale?

Det allerværste ved ikke at eje fremtidens tilstedeværelsesterminator, er at vi kan sidde og have en vigtig samtale, og i mens man fortæller en pointe eller noget alphavigtigt, er personen igen i gang med at lave noget helt andet på hans lille vindue ind til Narnia. Altså hvad fanden sker der, er jeg social i mens 500 andre millioner er blevet asociale? Eller det omvendt? Er det mig der er asocial fordi jeg ikke gider at ride den futuristiske bølge af masseelektronisk ødelæggelse?

I går læste jeg en artikel om at børn oplever omsorgssvigt at deres mødre, fordi de allerede lige efter fødslen allerede er i gang med at skifte deres profilbillede ud med deres lille nyfødte fostorvandsdryppende vidunderbarn. No affence, børn er smukke. Men vær der dog for dem, i stedet for at vise alle andre hvad i lige har poppet ud af reservelæberne.

Eksamensmyter

Eksamensangst er en myte for mig.Ville virkelig gerne være nervøs, det kunne også være at det hjalp på produktiviteten.
Men nysgerrighed vinder over angsten. Er mere spændt på karakteren, end jeg er bange for den.

I morges var det som om at Gud var i mod mig. Vågnede for sent, mælken var sur, det tordnede, gik halvanden kilometer i stormregn uden paraply for at få den åndssvage karakter i Engelsk skriftlig. Da jeg endelig havde snakket mig færdig til eksamen var der en vandpyt på størrelse med furesøen omkring min stol. Men selvom alt lagde op til at det skulle gå galt, gik det egentlig ret godt.

Fik en udmærket karakter og nåede slet ikke at være nervøs.
De skal bare stoppe med den der "pil op, pil ned" smørsovs som de har kørende.
Har virkelig ikke brug for at vide hvilken karakter jeg KUNNE have fået, ved at komme med gode råd BAGEFTER. Det er jo ikke Masterchef det her. I gambler med folks fremtid, ikke med kager og kødsovs.

Hyggeligt med regnvejret ellers!

Selvmords statestik efter Facebook

Jeg er afhængig. Jeg er narkoman. Jeg er misbruger.... af det sociale netværk, Facebook.
Det er før sket at jeg har siddet på Facebook, åbnet en ny fane, og så gået ind på Facebook af ren refleks, selvom jeg rent faktisk var på Facebook i forvejen. Jeg tjekkede engang Facebook på min mobiltelefon, imens jeg sad på Facebook. Det sjove er at jeg slet ikke laver noget derinde... kigger bare. Opdaterer lidt. Kigger igen. Logger af, logger på, logger af, logger på.

Det er fint nok at Facebook eksisterer. Super måde at holde kontakten til folk på, man ellers så sjældent ser. Men Farmville, Bubbletown og invitationer til at syntes godt om leverpostej, har intet med et socialt netværk at gøre. Skaberen af Facebook er i familie med Adolph Hitler og har i sinde at hjernevaske os alle sammen. De få mennesker der aldrig har valgt at oprette en Facebook bruger, er de heldigste mennesker i universet. Begynder snart at holde med de der "V for Vendetta" folk der kommer med tomme trusler.

Omkring Nytår valgte jeg at tage en kold tyrker fra Facebook. Det virkede... i næsten to timer. Men så skulle man da lige se alle de spændende billeder fra alle de forskellige nytårsfester, og så faldt jeg i med hele kadaveret igen. Øv. I ødelægger det sjove i social livet. Når jeg snakker med andre har jeg jo allerede kendskab til 90% af deres opdateringer i livet. Og jeg VED allerede at de elsker leverpostej.

Det er kun et spørgsmål om tid før et nyt kommende teenager-geni bliver milliardær for et Anti-Facebook plaster.

Helle Thorning Kaster Op

Hvad får folk til at demonstrere?
Og hvorfor sprøjter de med vand på statsministeren?

Hun er klar over at nogle er uenige med hende, men hvorfor giver det folk ret til at skyde hende med en vandpistol? Hvis jeg har en diskussion med en der af en eller anden grund ikke deler samme mening som mig, så kaster jeg jo heller ikke min kaffe i hovedet på personen. Jeg holder det hele på et sobert og ikke-voldeligt niveau hvor vi bare erkender at der er noget vi har forskellige meninger om. Og så sletter jeg selvfølgelig personen på Facebook bagefter.

Egentlig er jeg slet ikke inde i Politik. Men æg, maling og super soakers er da heller ikke en særlig voksen og moden måde at vise sin utilfredshed på det danske styre. Det er da irriterende.

Aviser giver hudsygdomme ...

Jeg elsker at bladre i en avis og føle mig sofistikeret. Også selvom det bare er en gratis avis som MetroXpress eller 24 Timer, så føler jeg at jeg har et overblik, følger med i verdenen og kan deltage i mere aktuelle samtaler omkring verdenen. Man bliver klog af aviser. Semi-klog. Man ved i hvert fald mere end før man åbnede den. Gratis viden er altid godt, og nettet er proppet med random facts som man lige kan slynge ud ved middagsbordet.

En dag, for nylig, ringede min telefon med hemmeligt nummer. Normalt tager jeg den aldrig, men et flow af spontanitet fik mig til at gribe knoglen og brøle "Ja, hva' så der?" til denne fremmede budbringer der havde lyst til at give mig et anonymt opkald en søndag eftermiddag. Det viste sig at være en "journalistpraktikant" der gerne ville forære mig et gratis abonnement på Weekendavisen, en måned frem. I starten var jeg lidt usikker omkring situationen, men han forsikrede mig om at den afmeldte sig selv, når abonnementet ophørte, så jeg slap for at betale en rød reje. Vi kaldte det en udvidet smagsprøve. Det var fantastisk. En hel måned med endnu mere random/vigtig viden om samfundet og spændende artikler vedrørende det politiske styre og andre debatlækre emner. Der var sågar krydsogtværser med. Aldrig havde jeg oplevet en mere ekstrem luksus af A3 papir med tryksværte.

I dag bliver de så ved med sende mig regninger om at jeg skal betale for deres forpulede fire aviser, som de mente at jeg have tegnet et abonnement på. Sut en fed pik og kald en fremmed for Karl-Jørgen, hvor gider jeg ikke deltage i deres pis mere. Lad det være en lærestreg til alle tilbudslystne læsere; sig ja til intet, og fortryd intet. Yolo, bitch.

Eller er livet meget godt. Skal have trukket en visdomstand ud i morgen og har et stort show på torsdag.

En blog til rigtige Danskere

Ved godt at Danmark er et meget lille land med en begrænset mængde af gode skuespillere. Til åbent hus på skuespillerskolen, fortalte de at de uddannede til cirka 60% arbejdsløse. De to ting hænger ikke sammen.
... Ikke fordi at der er noget galt med Mads Mikkelsen, Nicholaj Lie Kaas og Anders W. Berthelsen, de er skam gode nok skuespillere, men har man set en af deres film har man næsten set dem alle.
Tænkte bare at folk snart burde begynde at tage en chance og lade nye mennesker komme til roret. På en MÅDE gør de det også. Har tit set en komiker fra Tv2 Zulu, uden så meget som at have duftet til en skuespilleruddannelse, der pludselig får en meget stor rolle eller hovedrollen i film eller serie. Så man skal åbenbart... have været i fjernsynet for at komme i fjernsynet, i Danmark?

Normalt er danske film generelt bare overflødige. Lidt lige som mine blogs. Men hvornår får vi noget science fiction? Noget RIGTIG gyser? En RIGTIG action film, uden at hovedpersonen altid er en blegfed Kim Bodnia der danser på bordene og aldrig forstår svensk? Hallo... Danmark. Jeg er lige her!

Farvel Nyre

"Tak for i Torsdags!"
Det er egentlig sjovt at man takker hinanden fra sidst man sås i byen. Det kunne have været et enkelt "skål" man måske udvekslede, og alligevel skal man være taknemlig. Tror da godt at man kunne finde noget lidt dybere at være taknemlig for. Hvis man forærer en nyre væk fx., eller reder en fra druknedøden. Så kan man da også lige sige tak for sidst når man ses igen. Måske endda tilføje "tusind". Sådan; "Tusind tak for sidst, det var sgu rart med den nyre." eller "Tusind tak for i mandags, det var rart ikke lige at drukne." ... men vi er vel bare et taknemligt folkefærd når det kommer til stykket.

I dag prøvede jeg at stå på hovedet. Eller det gjorde jeg faktisk ikke.Vel, Katrine? Har aldrig turdet. Hvad nu hvis man brækkede nakken? Min nabo ville engang stå på hænder ude i vores opgang. Jeg skulle holde hans ben og det endte med at han fik næseblod da han væltede ned i jorden. For satan der var meget blod. Min far viste mig engang at han kunne stå på hænder; han satte bogstaveligt talt fødderne på sine hænder. Enten var det rigtig dumt eller også var det oplægget til en meget vis historie om at det kloge narrer den mindre kloge. Han er sgu klog ham den gamle.

God Søndag.

Dick Kaysø var på syre

Hvis man ikke får søvn i 3 dage, så er der nogen der siger at kroppen reagerer på samme måde som hvis man var på syre. Jeg har aldrig taget syre, men jeg har prøvet at være oppe i 3 dage. Må da sige at narkomanerne ikke rigtigt får noget for pengene... når man falder i søvn under hver anden sætning, ikke rigtigt er sulten, kun kan tænke på sin seng og kalder det et trip, så er jeg glad for at jeg ikke er stofmisbruger. Brug da pengene på noget fornuftigt i stedet for. Kaffe fx.

Jeg har en veninde der aldrig har set Krummerne. Folk bliver ved med at sige at det er en fejl i hendes opdragelse og alle skal have set Krummerne. Skal de? Jeg havde ellers have troet ikke at kunne se forskel på godt og ondt eller ikke at vide hvordan man selv går på toilettet ville være en fejl i ens opdragelse. Men kan da godt se at scenen med Krummefar der får stød af en loft lampe og siger "så var det nok ikke den røde" er meget mere vigtig.


Kombinerer man Syre og Krummerne, så har man Lucas Graham som voksen.
Ved ikke rigtigt hvor jeg vil hen med det...

Brænd alle hippier

Jeg elsker at være glad. Jeg elsker at smile. Jeg elsker den der Nu-Følelse, hvor man til trods for alle sine menneskelige obligatoriske hverdagsproblemer, kan smile og føle sig lykkelig. Det kan være noget så simpelt som at stoppe op og tænke at regn dufter ret godt og der er kage derhjemme. Det kan også være et kompliment, kan leve en uge på et godt kompliment. Selv det at give et kompliment gør en glad, måske endda mere glad.

Nu skal det ikke være en hippieblog, har haft en lortedag. Men det der med at blive grebet af nu-følelsen, kan rent faktisk vende op og ned på det hele. Jeg er glad, smiler og laver mig dansende en kop kaffe. Syntes at vi alle sammen skal give os selv et kram og et klap på skulderen. Kan du være glad en onsdag, uden at have vundet i Lotto eller haft sex, kan du være glad når som helst.

Okay... det blev en hippieblog. Men kan ikke styre mit flow. Og håber at min aura rammer dig, så du lyser op og smider dig i blomsterne. God onsdag. Boomshanka.












OBS OBS OBS! Nu gør jeg noget som jeg aldrig har gjort før.
Jeg sender nogle feel-good toner ud til din computer.

Dræb de perfekte mennesker

Jeg hader af og til at man skal prioritere konstant. Det er lige meget hvad man vælger at foretage sig, så er der en anden, måske lige så vigtig ting, som man må vælge fra. Lige nu kan jeg ikke vælge hvad jeg vil vælge fra, men jeg ved at det jeg vælger bliver jeg glad for i sidste ende, og nogle gange må man gribe chancen i mens den er der, ja ja ja carpe diem durum dum.

I morgen skal jeg optræde med et show på Brændpunktet i Viborg, glæder mig som et lille barn, og har fået en god ven til at komme og være min baggrundsguitarist for at løfte stemningen lidt. Vi har fået en masse sjove idéer sammen og kan ikke vente med at afprøve det hele. (Kom forresten og se det, det er herre gratis, arrangementet hedder Hund i Brand)

Det kræver selvfølgelig også meget øvelse, og det vil så sige at jeg måske ikke har så meget energi til så meget andet. Tog en breaker fra det hele i en times tid i dag for at få lidt frisk luft nede i byen sammen med nogle venner, og følte mig nyfødt i forårsvarmen og de små blide stråler fra solen. Det gav lidt ny energi, men sidder stadig med en voldsom stressende skriveblokering som gerne må gå.

Dette er ikke en reklame for i morgen aften, det er en meget dyb og seriøs blog.

Tror du at du er den du er?

Der er to Mig'er.

Det ene Mig er det Mig der gerne vil være en overflod af positivitet og entusiastisk energi. Det går sågar hen i fjolledhed og useriøsitet engang i mellem. Det er det Mig der stiller sig op og synger karaoke, laver stand up eller noget andet meget socialt som alle gerne skal kunne se eller høre. Man kan vel kalde det "entertaineren". Vil ikke selv sige at det er en negativ ting at have en stor lyst til at gøre folk glade. Men på en måde er det jo også "væggen" der gør at man nok ikke rigtigt kender det andet Mig.

Det andet Mig er det Mig der gerne vil sidde med stor kop varm kaffe eller en kold øl, have en lang snak om alt i mellem himmel og jord... og ja, bare være til. Det er et mere seriøst Mig. Men det er der. Og det er der tit. Af og til går folk bare glip af det, når de har set det første Mig. Men hvis man både kender mit første Mig og mit andet Mig, så kender man Mig rigtigt. Og det er en gave for Mig, at have venner som ved Jeg er.

Det er nok en følelse som mange mennesker har; At have to Jeg'er.

Meningen med livet

Når nogen siger; "Det er der delte meninger om."

Har jeg tit tænkt; Hvem deler en mening? Hvis der er nogen der deler en mening, så er det vel den samme mening? Det burde da hedde "Det er der blandede meninger om." ...der er da ikke nogen der deler forskellige meninger ud til folk? Folk har da deres egen mening. Det er jo ikke Nazi Tyskland. Giver det mening? Eller er alt bare relativt, alligevel?

Jeg er voldtægtsmand?

Hvorfor er vi så bange for fremmede?
... Nu snakker jeg altså ikke kun folk fra udlandet, men bare sådan generelt. Vi er jo rædselslagen for at sætte os på sæde i bussen hvis det er lige ved siden af en fremmed. Nogle gange er vi bare nødt til det, hvis bussen er proppet. Og så kan man da godt starte en samtale. Men det hele er ikke noget man har gjort frivilligt. Medmindre jeg har en dårlig dag, så elsker jeg gamle mennesker i toget. Deres utrolige åbenhed og den måde de med et venligt sind bare snakke med næsten enhver der måtte sidde over for dem. Det er selvfølgelig ikke alle gamle damer, men jeg oplever det tit.

Ens forældre har altid sagt at man ikke må snakke med fremmede. De er jo bange for at der kommer en børnelokker og slikker på en. Det er det værste der kan ske. Men hvad fanden gør man når man starter i skole? Og ens FREMMEDE lærer stiller spørgsmål. Og ens FREMMEDE klassekammerater spørger om man vil med ud og lege. Og undskyld mig men det sender da forvirrende signaler til børnene når en fremmed mand, klædt ud som fætter br eller julemanden går rundt nede i byen og uddeler slik til fremmede børn. "Du må ikke snakke med fremmede, men hvis han har skæg og går i rødt tøj SKAL du sætte dig på hans skød og sige hvad du ønsker dig."

Min spejderleder (ja jeg har gået til spejder, bitches) blev fyret efter at de fandt ud af at han var pædofil. Bare rolig, jeg blev aldrig udnyttet. Men det er jo worst case scenario. Vi skal ikke gå og være så bange for fremmede mennesker. Det er ikke alle der bider. Nogen gør. Men ikke alle. Det er risiko at tage. Som Harry Gray sagde; "Ingen har nogensinde opnået storhed ved at gøre det sikre." ...

Dødsfald i Tv ..

Live Fra Bremen skuffer mig.

Jeg ved ikke hvorfor jeg ser det af og til. Tror det er fordi man håber på at der rent faktisk kommer noget som er sjovt. Alle der er med i det er rent faktisk også sjove hver for sig. Men nogen er blevet skudt, har fået gravet hjernebarken ud og derefter blevet tvunget til at skrive en manuskript der mest af alt ligner et Amerikansk rip-off. INTET er jo sjovt. Deres "parodier" på Tv2-reklamer kan selv min fiktive handikappede mongol lillebror gøre bedre. Det er så synd, at så søde mennesker skal tvinges til at lave sketches der er så platte at det giver en gåsehud.

Danskere ER pisse sjove. Når de er originale. Vi behøves ikke en "dansk udgave" af Saturday Night Live. Få dog de rigtige sjove mennesker til at lave et rigtig sjovt program, og fyr Casper Christensen fra alt der har med tv at gøre.... Og nej det er ikke fordi jeg bærer nag over at han svinede min video til i en TDC konkurrence om at blive Danmarks Næstsjoveste Mand. Men kender vitterligt ikke en eneste person som rent faktisk har haft en god griner over noget han nogensinde har sagt eller gjort. Selv i Langt Fra Las Vegas var det jo Thomas Hartmann der skrev det hele.

Øv Danmark. Genudsend fredags bio indtil i har noget bedre!

... men det er jo selvfølgelig bare min egen mening.

Bliver man liderlig af kaffe?

  
     Grøn: Klar på date. Liderlig. Rød: Har en fast date... liderlig.
7-Eleven's kaffedate pjat er ikke helt så pjattet igen. Ikke hvis du udnytter den rigtigt.
De har lavet en statistik i England der viser at en gifte/optagede mænd faktisk fremstår mere tiltrækkende.
Det kan man læse tusindvis af artikler om hvis man Googler det.

     Ligesom i Adam Sandlers film der hedder et eller andet, der finder han også ud af at han kan få en masse fjas af bare at gå med en ring på fingeren og have en god historie.

     Tag da en rød kop, også hvis du er single.
...Og hvis du vel og mærke kan holde deres lortekaffe ud!

Din egen type grim ...

     "Hun er ikke min type." - hold nu op. Hun er sikkert bare grim. Der burde ikke findes begrebet "typer" da alle mennesker er unikke. Type = Typisk = Den samme. Og hvis man nu kunne sige at man havde en type. Så var man et kedeligt menneske der aldrig turde prøve noget nyt. Okay, måske findes der typer. Men du skal da ikke begynde at sætte piger i bås efter småting. Jeg syntes blondiner er pæne. Men det betyder ikke at det er min "type". Rødhårede er sgu da også pæne. Og brunetter. Selv en skaldet eller meget korthåret kvinder kan da være smuk... selvom jeg nok helst vil foretrække de gyldne lokker.

     Men det er dårligste argument i universet hvis man ikke giver personer en chance med grundlaget; hun er ikke lige min type. Jeg har ingen fast type. Det ville jo betyde at jeg selv blev stemplet som en type. Og hvis ikke DÉT giver mening, så er det bare fordi jeg elsker dadaisme og virkelig har brug for at komme ud med en tanke eller to om denne måde vi sætter hinanden i bås på.

     Så medmindre du er en copycat, af din siamesiske tvilling, så er du ikke den samme som nogen anden. Lad være med at betragte andre mennesker som typer, men betragt dem som specifikke og unikke individer der hver i sær har noget nyt og anderledes at byde på. Så sover vi alle sammen godt om natten. God Tirsdag!

Forår. Patter springer ud.

     Man skal være evigt trist og sørgelig kronisk negativ hvis man ikke elsker foråret. Det er lige før det er bedre end sommer. Det bliver kun varmere, farverne er ubeskrivelige, fuglene vender tilbage i deres kvidrende træer, alle blive forelskede og selv regnvejret er hyggeligt at se på. Mit frysetørrede karate pulver-kaffe smager sågar godt. Folk liver mere op. Der er flere smil i hverdagen. Man griner mere.Og som sagt bliver alle forelskede... det er nok den mest ekstreme følelse. Hvis folk kører trætte i et forhold og mener at gnisten er ved at brænde ud, så er det fordi de ikke holdte godt øje med bålet. Det er DER det er vigtigt. For lægger man tungt frisk træ på en lille flamme, så dør den. Men hvis du holder flammerne i live i dit udsprungen flirteflip med en forårs-girl, så kan ikke engang brandvæsnet stoppe dig.

     2013 bliver et ekstremt år. Ild i græsset og vind i håret, vi skal leve som aldrig før. Læg gamle dårlige vaner på hylden og dans med mig ubedækket på de uendelige kornmarker. Ej det behøves i ikke. Bare giv en øl hvis i ser mig, det er nok lidt mere ordinært. Du kan gøre hvad du vil, men aldrig forråde dem som lever i din... sjæl? Hvad vil jeg gerne sige med dette oplæg? Det ved jeg ikke rigtigt. Hvad med dig? Sig et eller andet. Det er altid mig der skal sige noget. God Jul.