Salat giver bumser

          Hvorfor findes der bumser? Jeg kan leve skide klamt og have smuk smuk hud, men så snart jeg spiser bare nogenlunde sundt, husker at dyrke sport og drikker rigeligt med væske, så eksploderer mit fjæs bare jeg tænker på at der tilbud på to Marabou i Føtex. 
Hvad foregår der ovre i bumsevorteland? I kan leve så perfekt i harmoni med chips, cheeseburgere og ekstra fedtet guffeluf fra sliktrolden. Men i kan BARE ikke unde mig et lille bitte stykke chokolade i weekenden, hvis jeg er en ordentlig duks og husker min salat i hverdagene. 
Det er jeres skyld at jeg har Googlet rullekraver der også kan dække ansigtet. 
Ses i helvede, luderkællinger. 

(Det sjove er at min stavekontrol sagtens kan accepterer ”luderkællinger”, men har store problemer med at godkende ”Googlet”…)

Findes der ægte horoskoper?

          Horoskoper er lidt ligesom clairvoyance; en del mennesker tror blindt på det. Jeg læser af og til mit horoskop i MetroXpress, og har oplevet at hvis der står ”Du får en lortedag og dine negle falder af” – så påvirker det mit humør hvis jeg tænker for meget over det. Nogle gange er horoskoper så korte og simple at de alle sammen passer til alle; ”Du vil opleve at være træt om morgenen, men i løbet af dagen vågner du.”, ”På et tidspunkt falder du i søvn.”, ”Spis ikke for meget slik i dag, du vil få et sukkerchok.”… Selvom mit ”horoskop siger” at jeg ville have en lortedag i dag, så har den været spækket til randen med gode oplevelser. Wow, mit horoskop passer ikke, hvem skal jeg sagsøge? Ville jeg få mine penge tilbage hvis jeg havde betalt for avisen? Og hvem er dum nok til at betale for MetroXpress?

          Jeg er ikke nede med folk der køber hjemløse-avisen uden at tage den med sig. Det er da at skide langt ned i halsrøret på deres job. Hvis jeg gav en luder 500 kroner for et blowjob og bare skyndte mig at køre inden hun satte sig ind i bilen, hvem ville så den dumme? Ikke fordi jeg skal sammenligne Hus-fobi med prostitution og ikke fordi jeg nogensinde har prøvet at købe nogle af delene, men tag da imod det du betaler for. Man skal da komme alle mennesker ved.

          I dag holdte jeg døren for en mand nede i fitness centret. En automatisk gestus, da jeg er høfligt opdraget, og det blev til en lang snak om skuldre og fiberspringninger – nogle af livets bedste gaver er gengældt høflighed og muntre samtaler med nye mennesker. Havde en pisse god dag, uanset om mit horoskop prøvede at myrde mig.

Hvornår bliver det lovligt?

          Jensen var der ikke noget galt med. Han var en ganske normal mand i starten af 40'erne. Han havde en smuk kone og de havde været lykkeligt gift igennem de sidste syv år. De havde Villa, volvo og vovse – i den bogstaveligste forstand. Jensen gik altid godt klædt og begavede ord passede ufatteligt godt i munden på ham.
          Men denne beretning er ikke bare om en mand og hans perfekte liv. Jensen ville slet ikke blive nævnt, hvis ikke det var for hans lidt usædvanlige hemmelighed. En form for velgørenhed. En hobby han ikke kunne fortælle nogen om. I hvert fald ikke før regeringen lovliggjorde det. Jensen fangede reality tv stjerner og skød dem ud i rummet.   Forestil dig snavsepletten der vaskes væk fordi det ikke høre til på en flot blazer og folk ville tænke ilde om personen der ikke gjorde noget ved det. I Jensens hoved var jorden hans nykøbte blazer og talentløse mennesker med for meget medietid var den form for grimme plet nogle blev nødt til at fjerne.
          At lokke en reality tv stjerne ned i sin kælder, putte dem i sin hjemmelavede rumraket og skyde dem ud i rummet er ikke så svært igen. Bare tag på Crazy Daizy i den nærmestliggende provinsby. Jensen havde gjort det i årevis. Hver weekend smed han en lille hvid løgn til sine kone om at han fik en masse forretningsfolk på besøg og hun nok hellere skulle tage ud for at besøge sin søster, imens de ordnede deres kedelige møder, røg cigarer og spiste rødt kød. Når hun så var taget af sted begyndte han på sit arbejde; han lavede stuen om til en Tv Producers arbejdsplads, imens han røg sig en god stor cigar. Hans kone skulle jo nødig komme hjem søndag aften og slet ikke opfange essensen af mandehørm og forretningsaftaler.
          Så kørte han til Crazy Daizy i Bøgeskoven og tog et lille håndholdt kamera frem. Der plejede at gå et par minutter, så kom den første reality stjerne trippende ud fra diskoteket, med en Mokai i hånden, højhælede i den anden og et sulten blik på Jensens kamera. De havde en lille samtale, eller Jensen snakkede om at han var Tv Producer og reality stjernen gryntede lidt imens hun holdte øjenkontakt med hans svingende kamera. Jensen skulle knap nok nævne at han ville have et tv-interview i hans ”studie”, før hun allerede sad parat i hans bil.
         De kørte hjem til Jensen og selvom reality tv stjernen ved flere lejligheder tilbød ham et blowjob over gearstangen, takkede han pænt nej og holdte hovedet koldt. Han parkede bilen i garagen og da de trådte ind i den nyomlavede stue var hans gæst ved at føle sig ædru. Jensen mærkede det hurtigt og tilbød hende lidt LSD inden interviewet, så hun kunne være sig selv. Efter et par frimærker, eskorterede han hende hen i en blød lænestol, tændte et kamera og stillede hende et par spørgsmål. Det var manipulerende spørgsmål. Spørgsmål med formål at få hende til selv at sig ja, til at blive skudt op i rummet. Jensen var ikke ond. Bare lidt snedig.
          Da gæsten nåede at give ham lov til at blive skudt op i rummet, inden hun kold – bar han hende ned i kælderen. Igennem en lang underjordisk gang. I hans udvidede kælder, havde han en masse raketter ståede. Han bandt hende til den af dem han havde forberedt. Den der var stillet under det store åbne hul ud til himlen. Hver gang han tændte raketten, tændte han også for en båndafspiller. Kim Larsen – Den allersidste dans. Det var den sidste smule respekt han viste, imens hun fløj væk.

          Næste gang du undrer dig over hvorfor reality stjerner altid ryger ud i glemslen, så tak Jensen. Og sæt pris på en handlende mand. Eller får Sidney Lee til at komme på Crazy Daisy i Bøgeskoven.

Op i fissen med skankekure

Idéen med en slankekur er ret god. Du vil være slankere, flottere og et mere glad menneske ved at spise efter et vids skema i et stykke tid.
Ingen tvivl om at det virker at spise mindre og sundere. Kiloene rasler af dig som maracas der er gået hul på. Fantastisk.
Men hvad så når kuren er slut? Du har fået det ønskede vægttab og nu er det tid til at tage i byen, drikker sprut, knalde, æde durum og "nyde" livet igen.
Og lige med det samme begynder du at tage på igen. Kebabben sætter sig lidt på sidebenene og din hage er begyndt at se dobbelt. Maven buler mere ud, fuck det, sug den ind.
Der går længere tid og lige pludselig er du lige så tyk som da du startede på kuren. Hvis ikke tykkere.

Hvis du gerne vil undgå elevatorvægten der svinger fra kælder til toppen af skyskraberen hele dit liv, så skid hårdt på slankekure og læg din livsstil om.
Det som om at folk kun kan lokkes til at tabe sig hvis ordet "kur" er med i tilbuddet. Så behøver de kun æde sundt i noget tid før de igen deepthroater den onde roulade.
Skal ikke være dobbeltmoralsk, er selv utrolig madglad. Men jeg begynder da også at styre rattet mere og mere imod grøntsagshimlen jo ældre jeg bliver.
Men det behøves ikke at være så avanceret. Du behøver ikke at veje hver eneste korn fra dine havregryn. Bare tænk over hvad du putter i munden hvis du er træt af at have lidt ekstra røv at sidde på.
Som en Asbjørn Riis engang sagde; "Spis sundt og tro på dig selv.... yeah"

B-Mennesker holder længere

Jeg har været søvnløs det meste af mit liv. Er et udsædvanligt ekstremt tilfælde af B-Mennesket.
Når jeg slukker for fjernsynet og placere mit tunge hoved på min blomstertræksbetrukkede gåsedunspude er jeg faktisk herre klar på det der med at sove. Men jeg tænker alt for meget... det er ikke bekymrede tanker, det er ikke fordi jeg er deprimeret, langt fra, der er bare så mange mærkelige ting i verdenen at tænke på. Kan tænke i flere timer, og høre de fjerne domkirkeklokker ringe adskillige gange. De er med til at minde mig om at der er gået endnu en time, og endnu en time. Det er ikke produktive tanker jeg kan skrive ned og ændre verdenen med... det er åndssvage tanker.

Blandt andet er jeg træt af ordet "Umiddelbart" ... det er et viljesvagt ord. Det er noget usikre mennesker bruger når de ikke magter at tage stilling til noget som helst.
Min ven havde tabt hans kamera i byen en aften. Kan huske at vi var på Sunset, så dagen efter var jeg inde på Sunset for at spørge en medarbejder om de skulle havde fundet et kamera. Hun kiggede bøvet op i loftet og til siderne hvorefter hun mumlede... "Øhhh, lige umiddelbart kan jeg ikke få øje på det".
HVAD FANDEN SKER DER? Hvem taber ting i loftet? Hvor uoplyst kan man være som menneske? Ved at bruge naziadjektivet "umiddelbart" har hun lagt at ansvar fra sig og behøver ikke at tage stilling til noget som helst af det jeg lige spurgte om. Umiddelbart er næsten værre end "øøøhhh" ordet. Vi kan ikke bruge et svar hvis ordet "umiddelbart" indgår. Og hvad i alverden er "middelbart"? Det må jo være det modsatte af Umiddelbart. Men umiddelbart er stadig et middelbart ord.

Hvorfor i UNIVERSET skal vi leve i så umiddelbart et land? Prøv at sove nu. PRØV, siger jeg dig.

Ville du knalde din hund?

Jeg syntes mange dyr er søde og nuttede. Lidt ligesom babyer også er nuttede... nogle af dem.
Desværre er der den slags mennesker der måske er lidt for glade for babyer, heldigvis putter vi dem i kasjotten fordi det er ulovligt. Men der er altså også den slags mennesker der føler sig lidt for tiltrukket af dyreriget. Egentlig er det ikke ulovligt, men vil gerne lige komme med en indskydelse;

Det er ikke okay at knalde med sin hund, naboens ged eller aberne i Zoologisk have.
Hvis i absolut skal stikke jeres tissemand ind i noget loddent, så prøv en moden kvinde med hår de rigtige steder.
Noget i jeres barndom er gået galt, lad være med at lade det gå ud over Savannens beboer...
Ville næsten ønske at nogen endte med at blive gravide og fødte et slimet misforster krydsning mellem Gollum og en Kentaur så folk kan se at det er det rene pjat at elske med din næstes Får. Føj for SATAN!

...Ellers har det været en meget god dag. Vi fik tidligt fri og kaffen i kantinen var gratis.

Øl kur

Øl er lige så forskellige som mennesker, og lige så ens. De findes i alle afskygninger, små, store, lette, tunge, lyse, mørke, kraftige, svage, billige, dyre, kolde, varme, gærede, brusende. Der er de utroligt velsmagende, der er de bitre, som alligevel er gode hvis du er rigtig tørstig. Der er dem med så meget alkohol at du bliver påvirket bare ved første tår og så er de alkoholfrie. Dem ingen forstår. De kedelige, der alligevel sælges og bliver betragtet som en øl.

Netop... det er stadig en øl. Det er fælles ordet for dem alle sammen. Vi er mennesker. Tykke, tynde, høje, lave, kloge, dumme, behårede, skaldede, taler flere forskellige sprog end der er lande. Vi er forskellige, men vi er ens. Mine hænder er ens. Men de er også forskellige. Den ene har en skønhedsplet i svømmehuden mellem tommel- og pegefinger. Begge ligner mine hænder, hænder. Jeg kan bare godt se forskel på dem. Fordi jeg kender dem.

Jeg kan ikke altid smage forskel på øl, men jeg ved at de er forskellige, på grund af navnene og formerne. Serverer du to forskellige øl i glas, en mørk, en lys, kan jeg jo også godt se forskellen. Men de smager alligevel begge stadig af øl. Jeg kan lide dem begge to, fordi de gør mig glad. Jeg er ikke racistisk, bare fordi jeg har drukket flere lyse øl, end jeg har drukket mørke. Jeg stadig godt lide mørk. Alle øl er velkommen i min mave... udover de alkoholfrie. Hvis du gerne vil være ædru, så lad være med at drikke øl.

Hvad er din livret?

Vejret skifter mening som jeg skifter underbukser (eller burde skifte underbukser).
Den ene dag er der vindstille, skyfuldt og en trykket lun stemning. Den anden dag er det sågar varmere, selvom det øser ned. I dag skinner solen, men det blæser som en halv pelikan og føles som frostgrader. Det blæser rigtig meget når vi snakker halve pelikaner. Så jeg vil nødig være udenfor når det blæste en hel pelikan.

Jeg er i gang med at lege kok oppe på kokkeskolen. Første gang i et skole køkken var i går og min største udfordring var at finde ud af hvor alle tingene befandt sig. Var mest fascineret af alle deres walk-in køleskabe men begyndte at få problemer da vi skulle følge en opskrift. En af "lærerkokkene" lignede sågar Bo Bech.

Frikadeller med kartoffelsalat lyder simpelt nok. Men at blive kastet ud i et ukendt kæmpe køkken med 15 fremmede mennesker var en vild oplevelse. Er spasser i mit eget køkken og har det bedst når det hele bare foregår i én gryde. Da jeg skulle slå æg ud i farsen til mine frikadeller, gik ægget i stykker og røg pladask ned i farsen. Helt uden skaller.
Lod som om jeg vidste hvad jeg lavede, og havde tjek på tingene, men bortset fra æggemiraklet gik alt galt;

Kartoffelsalaten:
Overkogte kartofler, en nærmest grødkonsistens af andre dimensioner.

Frikadellerne:
Kritisk mangel på mel i farsen, gjorde dem til en slags klatkager på panden, selvom jeg flygtet nåede at kaste dem af panden inden de blev tryllet om til store stykker kul, var de alligevel ret mørke og deforme.

Den "Valgfrie" salat:
Havde ingen idé om hvad jeg lavede. Alle de andre havde været kreative - blandt andet havde en bygget en skål af peberfrugt og brugt den til en genialt smagende karrydressing. Imens andre bare lavede restaurant egnede tosserier.
...Jeg selv havde hakket en tomat og et rødløg, vendt dem i en skummel olie jeg fandt på en reol og kaldt det for en tomatsalat.

Var den allersidste til bedømmelse af retten.
Bo Bech smagte på det, stirrede på mig og nævnte noget om at det hele smagte fint, endda at det var en perfekt kartoffel salat. Selv "tomatsalaten" fik ros.

Ros fra en kok der ligner Bo Bech troede jeg sjældent at jeg skulle opleve.
Som vejret skifter, kan tankerne om sine egne præstationer også skifte. Jeg var så klar til at blive grint af, endda skældt ud over den omgang foragt jeg havde skabt på en hvid porcelænstallerken. Men i stedet fik jeg grønt lys og kun en lille kommentar om at frikadellerne manglede lidt salt.
- Jeg er lidt mere fan af mig selv i et køkken nu. Og lidt mere fan af Bo Bech. Eller i hvert fald en der ligner ham og hedder Allan.

Rykker bjerge sig?

Hvis ingen i The Ring filmen, så "The Ring filmen", så ville der ikke rigtig være nogen grund til at se filmen.
Selvom hovedpersonen laver det dummeste stunt i universet; at sætte fem minutters intenst creepy vhs-optagelse på til trods for varsler og dødsfald, er det nu egentlig alligevel rart at hun gør det - så vi andre kan få et gys og filmskaberne kan tjene nogle penge.

Men det gælder også i det virkelige liv.
Hvis ingen gjorde noget dumt og farligt engang i mellem, ville vi jo ikke kende til konsekvenserne for deres handlinger og vi ville leve et alt for kedeligt liv. Fyldt med ensformighed og missionærstillinger.

Min pointe er at selv om spilleaftensfilm og virkeligheden langt fra er den samme, så kan vi alligevel lære noget af dem inde i fjernsynet; hvis der skal ske noget, skal man gøre noget.
Det hjælper ikke at sidde og venter på et flyvende tæppe der kommer og flyver en ud på eventyr. Bjergene kommer ikke hen til dig, du skal gå hen til bjergene.

Stop Lego-ficering

Jeg forstår ikke hele verdens begejstring over Lego.
Det er fair nok at det er legetøj for børn der gamle nok til ikke at få det galt i halsen og at de laver en biografaktuel Lego film, bare lige for at prøve noget nyt.
Men udover det får jeg snart frynser... man kan snart ikke få et playstation spil der ikke er lego-ficeret. Harry Potter, Pirates of The Carribiean, Batman, Ringenes Herre, Marvel Helte og alskens andre karakterer og film.

Tag verdenen sammen og kom videre. Det er LEGO!
Ville ønske at jeg kunne rejse tilbage i tiden og bombe Billund inden de kom op med den uudslettelige plastik epidemi.
Og ja undskyld mig, det kan godt være at Lego ikke bringer andre menneskers pis i kog - men det har været under opsejling længe. Er ikke nede med Lego mere.

Lego må godt være her, de skal bare ikke tro de er noget.
Hold jer til Fætter BR og legetøjsafdelingen i Bilka. Jeg er træt af at træde på jeres klodser over alt i medierne.
Lyt mere til den Polske præst, Slawomir Kostrezewa, der mener at Lego er satans værktøj og stjæle børns sjæle.
Det er ikke legetøj mere. Det er ondskab.

Sover clairvoyanter godt om natten?

Medmindre at man er barn eller meget dum, så ved man godt at tryllekunstnere ikke tryller rigtigt.
Der er intet magi, kun tricks og snyderi. Men det er fantastisk at se en god tryllekunstner, alligevel.
Vi ved da godt at de ikke saver damen i kassen rigtigt over. (Medmindre de er rigtig dårlige selvfølgelig)
Men vi betaler alligevel for at se dem gøre det. Det er spændende og sjovt at blive mindfucked.

Tryllekunstnere minder mig rigtig meget og Clairvoyanter.
Ikke fordi jeg ikke tror på ånder, jeg tror bare ikke på Clairvoyanter.
Har stenet rigtig meget "Cold Reading" på nettet og har set adskillige programmer hvor de buster "medier" for bare at gætte sig frem til ting og snyde folk.
Derfor deltog jeg i for nylig i programmet "Fucker med dn hjrne" da jeg læste de søgte deltagere til et afsnit der handlede om clairvoyance. Det lød interessant.

Selvom jeg godt vidste at der ikke kom en rigtig Clairvoyant var Jan Hellesøe ekstremt god til "Cold reading" og fik overbevidst nogle mennesker til at tro på ham.
Men ligesom med en god tryllekunstner var der jo ikke noget rigtigt magi eller overnaturligt over det, han legede bare med den godtroende naive hjerne.

"Ægte" Clairvoyanter der tager penge for det og snyder folk til at tro de snakker med deres afdøde er lige så modbydelig som folk der smugler våben... hvis ikke værre.
Selvfølgelig er der mere imellem himmel og jord, jeg er langt fra skeptiker. Men efter at have deltaget i programmet, læst artikler på nettet og set alskens dokumentarer om det, kan jeg sige med sikkerhed;

Brug aldrig dine penge på at få en fremmed person til at snakke med en du savner.
Det burde ikke koste en rød reje at vide du stadig elsker dem og at de stadig elsker dig.

Er filmanmelder en uddannelse?

Hvorfor jeg er sur på anmeldere:
Jeg er helt vild med at se film, især hvis jeg syntes de er gode.
Desværre bliver min opfattelse af en film tit påvirket af anmeldernes kritik - specielt hvis jeg læser det før filmen.
Og det irriterer mig. Generelt fordi jeg ikke forstår anmeldere.
De er jo ikke som sådan uddannede, de har ikke gået på filmanmelderskole - de har bare set mange film og har udviklet deres egen personlige smag og mening. De kommer nogle gange med nogle gode synspunkter og nøgleord der kan være rigtige, men det er jo stadig en smags sag.

De skriver ikke for hele verdenen, de skriver for deres egen mening om en film.
Jeg syntes fx at Hobitten og Ringenes Herre er nogle røvkedelige film og falder i søvn hver gang jeg prøver at se dem. Men det er betyder jo ikke at jeg vil have andre til at hade dem - det er jo bare min egen mening.

Hvis du er en vred nørd der sidder i Go'Morgen Danmark og fortæller hvor meget du hader en film,
så bliver jeg også en vred nørd fordi du lige har ødelagt mine forventninger til en film jeg glædede mig til at se.
Hvad skal vi med andres personlige mening om en film, hvis vi er i udmærket stand til at danne vores egen?
Tør vi kun gå ind og se en film efter ros og kritik fra en fremmed person er givet?
Tag dog nogle chancer i livet og ignorer anmelderne - det er jo ikke dem der bestemmer hvad du syntes er god underholdning.

Hvorfor jeg i virkeligheden er sure på filmanmeldere:
Deres job er at se film - jeg er jaloux.

Reality tv i fremtiden?

Jeg har en idé til en koncept, den er så god at folk sikkert stjæler den. Hvis folk gør, så fuck dem, jeg skrev det først. Sender et brev til mig selv med dato og copyright på det her shit.

Nu kommer det;
Konstruktiv reality tv.
Istedet for at deltagerne i realityprogrammer drikker sig stive og siger IQ-ydmygende ting, skal de udføre lærerige projekter og undervises i korrekte dansker verber.
Måske også en David Attenborugh-whats-his-name agtig speaker der forklarer os om deres primitive dyriske handlinger.

Det er seriøst Einstein potentiale. Hvorfor har vi ikke tænkt over det noget før?
Medieludere får deres tv-tid og vi andre får en masse nyttige guldkorn og bliver klogere på livet.
(regner ikke med at deltagerne har en udviklet nok indlæringsproces til at kunne følge med) ..

To fluer med et smæk - two birds one stone.
Bare tak mig - det sker en dag. Skal nok give øl for alle mine fremtidige indtjeningskilder.