mandag den 27. april 2015

Hvad skal vi med bukser?

Mandag var engang min hade dag. Nu er det min "elske"dag. Har merit fra Matematik og halvdelen af klassen er ude og rejse. Ville sgu egentlig gerne have været med - men økonomien og jeg er ikke altid gode venner.

Så den her mandag er lidt som taget ud af dansescenen fra den der Tom Cruise film.


Okay måske uden whiskyen.
...og fryseretten.
...og musikken.
...og dansen.

Men jeg har ingen bukser på, så du kan sidde oppe på din skole eller dit arbejde og være herre jaloux over min bukseløse fridag.

søndag den 5. april 2015

Er det spild af penge at gå midt i en film?

Jeg var engang med en veninde inde og se Sherlock Holmes i biografen. Midt i filmen gik hun, tænkte at hun nok bare skulle tisse. Da der var gået noget tid og jeg tænkte at hun nok skulle nummer to, begyndte jeg at kigge hen imod døren. Det var mærkeligt, jeg var rimelig irriteret og da filmen endelig sluttede stod hun udenfor og spurgte om jeg havde taget hendes taske med.
Hun kunne tilsyneladende ikke lide filmen og gik ud og røg fordi hun kedede sig. Mange gange siden har jeg tænkt; Det er da spild af penge så. Når jeg ser en film i biografen, uanset hvor dårlig den er, bliver jeg altid til rulleteksterne er forbi ellers er det spild af penge.
Men eftersom tiden går og jeg tænker over det – er det ikke også spild af tid at se en film man overhovedet ikke får noget ud af? Måske er det mig der er mærkelig og ikke min veninde.

Fordi jeg tit bliver offer for The Sunk Cost Fallacy, har jeg en helt anden tankegang til alle mulige ting nu. Hvorfor spilde tiden på noget man har investeret meget i, bare fordi man har investeret meget idet? Hvorfor ikke bare indrømme at det er en fejl hvis man kan se at det er en fejl og skynde sig videre? Selvfølgelig lærer man af sine fejl, men der er ingen grund til at blive liggende i den og surmule…


Tror du på ånder?

Tanken om ånder gør mig rædselsslagen. Når folk spørger mig om jeg tror på spøgelser, svarer jeg der samme som når folk spørger om jeg tror på Gud; ”Jeg ved det ikke…”

Udelukkende fordi jeg ikke magter at tage stilling til spørgsmål der ikke er blevet officielt besvaret. Jeg hader at gå og tro på ting. Jeg vil vide ting. Og når der ikke er konkrete svar på hverken kristendom eller noget af det mest nærliggende overnaturlige som ånder, så er jeg fuldstændig blank. Jeg er alt for ulogisk til at være ateist og jeg er alt for uvidende til at være seriøs religiøs. Du kan sagtens bilde mig ind at du har set en ånd, jeg tror sikkert også på det når du siger det. Men det kommer at på hvor sent om natten det er og hvor træt jeg er når du siger det. Dagen efter i solskinsvejr i godt socialt lag, tror jeg helt sikkert ikke på det.