søndag den 20. september 2015

Fuck din mening

      Meninger giver ingen mening. Det er den enkelte persons holdning til noget som rent faktisk ikke har brug for en holdning når det kommer til stykket. Krig, sport, politik, homoseksuelle og hvad der egentlig foregår i Area 51 – det er fuldstændig ligegyldigt hvad andre mener om noget som helst. Alligevel skyder jeg mig selv i foden ved at skrive det. Så har jeg jo allerede skrevet min egen mening og den kan være lige så ugyldig som andres meninger om min mening. Jeg mener at meninger er meningsløse, men du mener højst sandsynligt noget andet. Eller også mener du det samme, men det er stadig bare din mening. Hvorfor skal vi mene, når vi kan lade være? Jeg understreger; Meninger er ikke vigtige, set ud fra det brede spektrum. Alle har en mening og medmindre du er statsministeren, præsident i USA eller har anden yderst vigtig stilling, så er det fuldstændig ubetydeligt om du mener at din mening er vigtig. Der er for mange meninger, for mange der skifter mening og for mange der lytter til andres meninger om noget der slet ikke er grund til at blive dannet en mening om…

… Det syntes jeg bare lige at folk skal huske, hvis de går og er bange for hvad andre mener om dem.


tirsdag den 8. september 2015

Nogle gode chips

Der er mange gode chips, men nogle af de bedste jeg har smagt er fra KiMs. Jeg er vild med reklamerne fra Jørgen og man kan se at han også er glad for chips. Jeg vil ikke sige at jeg har en bestemt yndlingspose fra KiMs, men deres halvnye pose V.I.P. med Bacon, Barbecue, Cheddar og Spareribs. Man kan slet ikke smage cheddaren, men det er som om at man godt ved den er der alligevel. Måske kan andre mennesker smage cheddaren, men mine smagsløg smager kun de andre smage i den blandede smagspose. Nu sidder jeg og skriver om chips med en lille smugle savl i mundvigen. Jeg kunne virkelig godt bruge en pose chips. Astronaut is kan også være gode når man er sulten for sjov, men lige nu er det chips det handler om. Selvom jeg både godt kunne spise chips og is lige nu, må jeg koncentrere mig og lade sulten komme mig til gode senere, hvor jeg har adgang til en netto som har billige KiMs chips. Netto har næsten altid tilbud på chips og når det ikke er Lays (som bliver snakket om senere) er det lige netop KiMs. Ikke kun V.I.P. chips er lækre. En gangske normal pose med havsalt kan også være guffeliguf.